Velkommen til søsterloge nr. 62 Marguerite I.O.O.F.

Odd Fellow Ordenens fundament er de tre kædeled Venskab - Kærlighed - Sandhed,  de symboliseres ved de tre ringe som ses på Odd Fellow Palæet, disse tre kædeled kan ses på ordens bygninger i det ganske land.

Det er dette livsprincip, der præger vor logeaften. Vi bestræber os på, at  blive bedre medmennesker. Det helt unikke netværk styrker vores sammenhold og næstekærlighed.

En logeaftens opbygning er således: En formel del, som afvikles efter en forretningsorden og en uformel del med et selskabeligt samvær, præget af venskabelig hygge. Den selskabelige del af en logeaften regnes for lige så vigtig som mødet i logesalen. Det er ved den selskabelige del, man lærer sine søstre at kende,  mange har her, fundet sig venskaber for livet.

Vi hører foredrag af forskellige karakter. Vi er så heldige at have mange dygtige, vidende og spændende søstre, som har gode fortællinger at dele med med os andre, dertil kommer foredrag udefra. 

Vi har  2 møde dage om måneden, den 2. og 4. onsdag fra september til medio maj. Møderne begynder kl 19:00. Efter mødet i salen som typisk varer fra 1-2 timer samles vi selskabslokalet, hvor vi spiser og hygger os sammen. Vi synger sange både i salen og ved det selskabelige. Det højner den gode og glade stemning mellem søstrene. Mødet slutter  mellem 22:30-23: 00.

Udover logeafterne har vi årlige sammenkomster, hvor vi kan invitere vore ægtefæller / samlever eller en bekendt med. Det er vores sommerudflugt, som foregår udenfor Palæet og vores julestemning som foregår i Palæet.

Derudover har vi en venskabs loge i Norge og på Island, hvor vi gensidigt har besøgt hinanden.

Vi besøger andre loger både inden og udenfor distriktet. Blandet andet har vi besøgt logen i Trelleborg.

Søsterloge nr. 62 Marguerite er en velfungerende loge der tager hånd om det enkelte menneske og hinanden. Vi er i øjeblikket ca. 50 medlemmer i logen, fordelt på kvinder i alderen  26 - 94 år fra forskellige samfundslag.